Sagsbehandlingen ApS I Fortsat mange danskere på boligjagt i et marked med rekordhøje priser

Fortsat mange danskere på boligjagt i et marked med rekordhøje priser

Ifølge Finans Danmark indhentede danskerne sidste måned det højeste antal lånetilbud til boligkøb og nybyggeri for en april måned, siden Finans Danmark begyndte denne opgørelse i oktober 2017. Og det til trods for, at udbuddet på boligmarkedet nu er markant lavere, og priserne er rekordhøje. Det viser de seneste tal fra Finans Danmark

Der blev i april måned indhentet 23.439 lånetilbud. Heraf indhentede danskerne knap 10.000 lånetilbud til boligkøb og nybyggeri. Det er det højeste antal for en april måned de seneste tre år.

”Selvom udbuddet af boliger er faldet markant det seneste år, og priserne samtidig er steget, er mange danskere fortsat på jagt efter en ny bolig. Renteniveauet er også steget en smule, men heller ikke det har lagt en dæmper på danskernes interesse for at købe eller bygge bolig,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, og fortsætter:

”For at sætte det i perspektiv blev der i april måned givet ét lånetilbud til boligkøb for hver fjerde udbudte bolig. Det er markant flere end gennemsnittet for april måned de seneste tre år, hvor der kun er blevet givet ét lånetilbud for hver niende udbudte bolig. Det er et udtryk for, at efterspørgslen efter boliger fortsat er høj, selvom udbuddet er lavt.”

Danskernes interesse for boligkøb og nybyggeri er stor i hele landet. Ser man på tværs af alle regionerne, er antallet af lånetilbud til boligkøb og nybyggeri således også det højeste for en april måned de seneste tre år. Sammenlignes der med gennemsnittet for april måned de seneste tre år, var antallet af lånetilbud i sidste måned mere end 25 pct. højere i alle regioner.

”Vi ser, at danskere i alle dele af landet undersøger muligheden for at købe eller bygge drømmeboligen,” siger Ane Arnth Jensen.

Artikel skrevet af Kristine Racina, Presserådgiver, Finans Danmark.

Læs artiklen på Finans Danmarks hjemmeside her.

Om Sagsbehandlingen ApS

Mere end 12.000 personer læser om vores produkter og nyheder på vores hjemmeside hver måned.

Vi har samlet al sagsbehandling indenfor Fast Ejendom under ét tag, og leverer vores ydelser til alle større ejendomsmægler kæder, samt en lang række mindre og selvstændige ejendomsmæglere i hele landet.

Vi tilbyder sagsbehandling for ejendomsmæglereerhvervsmæglere og advokater, indeholdende FørsagsbehandlingEftersagsbehandlingBerigtigelseDigital TinglysningOnline MarkedsføringKøberrådgivning samt Ejendomsadministration.

Vores sagsbehandlere har dyb erfaring med sagsbehandling fra ejendomsmægler– og advokatbranchenEstateNyboligDanboligEDC, homeNordeaAdvodanAccura og Bech-Bruun hvor de har håndteret enhver form for opgave i hele processen for sagsbehandling. Med mere end 90 års erfaring tilsammen har de sagsbehandlet mere end 100.000 bolighandler og 150.000 berigtigelser.

Sagsbehandlingen er endvidere specialister i alle boligsystemerC&B SystemerMindworkingFlexyaAdvosys, og har tilmed været med i udviklingsfasen på flere af dem, da vi har nogle af Danmarks bedste sagsbehandlere i vores team som kender processen fra A-Z.

Kontakt os

Du er velkommen til at ringe direkte til os på telefon 2614 0677.

Vi bruger cookies. Cookies bruges til at huske dine indstillinger. Ved at klikke Ja giver du samtykke til denne brug af cookies.  Læs mere