Boligpriser 2020 - Sagsbehandlingen ApS

Hvor meget steg boligpriserne egentlig i 2020

Danmarks Statistik fortæller, at på trods af, at der har været økonomisk tilbagegang i Danmark i 2020 grundet COVID-19, steg boligpriserne på landsplan.

Sommerhuse var den boligtype, der steg mest i pris. Fra 2019 til 2020 blev et sommerhus i gennemsnit 8,2 pct. dyrere. Ejerlejligheder steg med 5,7 pct. og enfamiliehuse med 4,2 pct. Både priserne på ejerlejligheder og enfamiliehuse har i nogle år ligget over det høje niveau i 2006 og 2007, mens priserne på sommerhuse først nu er tilbage på 2006-niveauet.

Kilde: www.statistikbanken.dk/ej6

Priserne på enfamiliehuse steg mest på Bornholm

Bornholm var populær og ligger øverst på listen over landsdele, der oplevede den største prisstigning på enfamiliehuse i 2020 i forhold til året før. Generelt steg huspriserne i Østdanmark mere end landsgennemsnittet, mens det var lige omvendt i Vestdanmark, hvor huspriserne steg mindre end landsgennemsnittet. Alle landets 11 landsdele oplevede stigende huspriser i 2020. Den laveste prisstigning på enfamiliehuse var i Landsdel Nordjylland på 1,4 pct. Til sammenligning steg den generelle prisudvikling i forbrugerpriserne med 0,4 pct. i samme periode.

Kilde: www.statistikbanken.dk/ej66

Kun ejerlejlighederne i København steg mere i pris end landsgennemsnittet

Som den eneste landsdel oplevede Byen København en større prisstigning på ejerlejligheder end landsgennemsnittet. København trækker landsgennemsnittet op, fordi der handles flest ejerlejligheder i København, som samtidig handles til højere priser end i resten af landet. Det var ikke alle landsdele, der oplevede stigende priser på ejerlejligheder i 2020. I Landsdel Sydjylland faldt ejerlejlighedspriserne med 2,2 pct., mens de på Fyn faldt med 0,7 pct.

Kilde: www.statistikbanken.dk/ej66

Store prisstigninger på sommerhuse – især på Bornholm

Bornholm ligger også øverst på listen over landsdele, der oplevede den største prisstigning for sommerhuse i 2020. Her steg sommerhuspriserne med 14,9 pct., mens de steg med 11,4 pct. i Vest- og Sydsjælland. Ingen andre landsdele oplevede tocifrede prisstigninger på sommerhuse i 2020. Til gengæld var der ingen landsdele, hvor sommerhuspriserne faldt i 2020. Generelt steg sommerhuspriserne i Østdanmark mere end landsgennemsnittet, mens det var lige omvendt i Vestdanmark, hvor sommerhuspriserne steg mindre end landsgennemsnittet.

Kilde: www.statistikbanken.dk/ej66

Salget af enfamiliehuse og sommerhuse slog rekord i 2020

Med næsten 61.000 handler slog salget af enfamiliehuse rekord i 2020. Aldrig før har der været handlet så mange enfamiliehuse siden statistikkens start i 1992. Salget af sommerhuse slog også rekord i 2020 med over 16.000 salg. Det er det år med den største handelsaktivitet på sommerhusmarkedet og næsten 32 pct. højere end det næsthøjeste år i 2005. Handlen med ejerlejligheder lå på lidt over 21.000 i 2020, hvilket rækker til en sjette plads over år med den højeste handelsaktivitet på ejerlejlighedsmarkedet. Handlen med enfamiliehuse udgjorde ca. 62 pct. af det samlede boligsalg i 2020, mens ejerlejlighedsmarkedet udgjorde ca. 22 pct. og sommerhusmarkedet ca. 17 pct. af det samlede boligsalg.

Kilde: www.statistikbanken.dk/ejen88

Kilde: Danmarks Statistik

Læs artiklen på Danmarks Statistiks hjemmeside her.

Om Sagsbehandlingen ApS

Vi leverer allerede vores ydelser til alle større ejendomsmægler kæder, samt en lang række mindre og selvstændige ejendomsmæglere i hele landet.

Vi tilbyder sagsbehandling for ejendomsmæglereerhvervsmæglere og advokater, indeholdende FørsagsbehandlingEftersagsbehandlingBerigtigelseDigital TinglysningOnline MarkedsføringKøberrådgivning samt Ejendomsadministration.

Vores sagsbehandlere har dyb erfaring med sagsbehandling fra ejendomsmægler– og advokatbranchenEstateNyboligDanboligEDC, homeNordeaAdvodanAccura og Bech-Bruun hvor de har håndteret enhver form for opgave i hele processen for sagsbehandling. Med mere end 90 års erfaring tilsammen har de sagsbehandlet mere end 100.000 bolighandler og 150.000 berigtigelser.

Sagsbehandlingen er endvidere specialister i alle boligsystemerC&B SystemerMindworkingFlexyaAdvosys, og har tilmed været med i udviklingsfasen på flere af dem, da vi har nogle af Danmarks bedste sagsbehandlere i vores team som kender processen fra A-Z.

Mere end 12.000 personer læser om vores produkter og nyheder på vores hjemmeside hver måned.

Kontakt os

Du er velkommen til at ringe direkte til os på telefon 2614 0677.

Vi bruger cookies. Cookies bruges til at huske dine indstillinger. Ved at klikke Ja giver du samtykke til denne brug af cookies.  Læs mere