Sagsbehandlingen ApS - Fremgang på boligmarkedet

Priserne på ejerlejligheder stiger fortsat mest

Salget af enfamiliehuse har slået rekord i 2020, og salget af ejerlejligheder ser også ud til at slå rekord

På landsplan var den årlige prisstigning på ejerlejligheder i november på 7,4 pct., mens priserne på enfamiliehuse steg 5,3 pct., når prisudviklingen måles i forhold til samme måned året før. Der har været årlige prisstigninger på både ejerlejligheder og enfamiliehuse i alle årets første elleve måneder, dog med undtagelse af et mindre prisfald på 0,3 pct. i marts. For ejerlejligheder er det seneste årlige prisfald i august 2019.

Salget af enfamiliehuse har slået rekord i 2020

Salget af enfamiliehuse har slået rekord i 2020. Set i et historisk perspektiv er der aldrig før blevet handlet så mange enfamiliehuse i et enkelt år som i 2020, hvor salget ligger på 55.582, baseret på månederne januar til november. Det er markant mere end i alle andre år siden opgørelsens start i 2006, som er det næst højeste år med 49.285 handler.

Salget af ejerlejligheder ser ud til at slå rekord i 2020

Der har også været godt gang i salget af ejerlejligheder i 2020. Set hen over årene 2006 til 2020, er der solgt flest ejerlejligheder i 2020 i månederne januar til november, med i alt 19.393 solgte ejerlejligheder. Det er marginalt mere end i 2017, hvor det tilsvarende tal er 19.135. Først ved næste offentliggørelse, hvor december indgår, ved vi om 2020 overgår salget for hele 2017.

Kilde: Danmarks Statistik

Læs artiklen på Danmarks Statistiks hjemmeside her.

Om Sagsbehandlingen ApS

Vi har været hele Danmarks outsourcing partner for Fast Ejendom siden 2016.

Sagsbehandling for ejendomsmæglereerhvervsmæglereadvokater, samt ejendomsadministrationer.

Mere end 90 års erfaring gennem 100.000 bolighandler og 150.000 berigtigelser fra ejendomsmæglerejendomsadministration– og advokatbranchen, EDChomeNyboligEstateDanboligNordea KreditAdvodanAccura og Bech-Bruun.

Mere end 11.000 læser allerede om vores ydelserområder og nyheder hver måned. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her for, at du også holder dig opdateret.

For yderligere informationer er du velkommen til at kontakte os direkte på telefon 2614 0677.

Vi bruger cookies. Cookies bruges til at huske dine indstillinger. Ved at klikke Ja giver du samtykke til denne brug af cookies.  Læs mere